søndag den 30. september 2012

Staerkere end jeg troede jeg var...

Man aner ikke hvor staerk man er, til den dag man ikke har noget valg. Der er ikke tvivl om at vaere alene mor er noget af det haardeste jeg nogensinde har proevet. Jeg synes ikke rigtigt at jeg kunne diffinere min rolle som mor i USA, det var svaert for der var ikke rigtigt nogen i mit omraade der mindede om mig, hvad jeg stod for og hvordan jeg taenkte. Derfor var det en stor lettelse da jeg kom hjem og pludselig havde en masse moedre omkring mig, der gjorde og taenkte nogle af de samme ting. Ja, det kan godt vaere det lyder underligt, men proev at flytte et andet sted hen og du ved hvad jeg skriver om...
Oveni at skulle skilles, med en mand der bor paa den anden side af jorden, faar jeg aldrig en weekend loesning, en 7, 7 loesning eller nogen anden form for aflastning naar det braender paa i hverdagen. Det er jo ikke noget der kommer bag paa mig, det vidste jeg at jeg ikke gjorde og derfor tog det mig nok ogsaa laengere tid at flytte end de fleste ville have kunnet holde til. Det betyder ikke at jeg ikke elsker min datter overalt paa jorden og savner hende extremt hver eneste da naar vi ikke er sammen, eller ikke er konstant bange for at der sker hende et eller andet naar jeg ikke er der, slet ikke. Nogle gange har man bare brug for et break, en pause eller bare en der kan sige, ved du hvad Pernille, skal jeg ikke lige tage Abi onsdag aften saa du kan lave et eller andet du har lyst til! Naar Abi gaar i seng, og det goer hun ca kl. 19.30, ja saa er jeg meget fristet til ogsaa at smutte ind under dynen, men for at jeg ikke ender med at blive baby bims, bliver jeg noed til at sidde en time eller to, sumre foran computeren, haekle, ringe til en veninde eller bare faa ryddet op...
Sidste uge havde jeg en rigti moeg uge, jeg var sindsygt ked af at je skulle hente Abi og at hun for 3 gang havde en l... ble og roed numse, mens dagplejemoren stod og snakkede med en anden foraeldre og misforstaa mig ikke men det skal der vaere plads til, men fordi jeg er i en saarbar sutation og det er sket 3 gange indenfor kort tid, var min lunte bare naaet kunne jeg maerke. Jeg havde brug for en opfoelgning paa hvordan det gik og indkaldte til en samtale ) det har man ret til efter 3 maanender= ogsaa blev dagplejemoren soerme sur og ringede 3 gange til mig for at hoere hvorfor jeg ikke lige havde sagt det til hende inden. Naa, men jeg maatte saa til at forklare, hvorfor jeg havde indkaldt, fordi jeg jo havde ret til en opfoelgning, fordi hun altid snakker med de andre foraeldre naar jeg kommer og henter Abi. Jeg vil bare gerne vide om hun har haft en god dag eller ikke, om hun har sovet, spist og hvor meget, saa jeg ved hvor jeg staar naar jeg kommer hjem, skal give aftensmad eller putte i seng. Ja, ok, det lyder maaske som smaaproblemer, men i min verden lige nu, ja, saa er det moegsvaert at afbryde og spoerge hey, hvordan har mit barn haft det, naar de staar i hjoernet af haven og snakker lavmaelt. Jeg er vildt saarbar og bliver ked af det over naesten ingenting. Jeg synes bare at af af de vigtigste opgaver maa da for hulen vaere at skifte mit barn og nej, hun kan ikke selv sige til endnu. Det sagde dagplejemoren at hun jo bare kunne sige til.....
Jeg bor i Dybboel omraadet og her er bare ikke saerligt mange enlige moedre, saa jeg har ikke saa mange at sparre med, det er hammer svaert og a, jeg kan godt gaa og have lidt smaa ondt af mig selv nogle dage, men paa den anden side, aner je jo ikke hvad der er af problemer bag lugusterhaekkene paa min vej.

Derfor har jeg besluttet mig for at finde eller lave et netvaerk for enlige foraeldre i omraadet, jeg ved de maa vaere der et eller andet sted og jeg ved at der maa vaere nogen som har brug for hjaelp til hverdagen, til at snakke, pasning eller legekammerater. Jeg ved ikke helt hvordan oplaegget skal vaere, men vil i foerste omgang soege efter grupper eller lignende og snakke med den lokale sundhedsplejerske. Hvis der er andre der laeser denne blog og har forslag eller kender nogen der kender nogen, maa de gerne skrive til mig, helst en email paa facebook eller privat pboe@hotmail.com

1 kommentar:

Laila sagde ...

Du er super sej Pernille. Du har været igennem virkeligt meget, og hvor mange ville have været knækket, er du bare blevet endnu stærkere.
Seje, seje kvinde!