torsdag den 21. januar 2016

En verden bag en skærm....

"Ghosting" er et forholdsvis nyt fænomen for mit vedkommende, men det er kommet uhyggeligt tæt på.... Jeg forstår det ikke helt, men det er efterhånden blevet sådan, at når man er single og dater, ja, så sker det, at man ofte løber ind i dette "problem." Ghosting er simpelthen, at folk lader være med, at skrive tilbage eller ignorere dig helt. Selvom man har datet nogle måneder, har mødt familie og børn, så sker dette alligevel. Selvsamme person, kan være ganske enig med dig at "ghosting" ikke er noget man gør, men personen vælger af uvisse årsager så, at gøre det alligevel.

Jeg er et STORT spørgsmåltegn her. Hvorfor? Er vores verden blevet sådan et sted, hvor den nemmeste løsning er, at gå sin vej? Selvfølgelig skal man ikke være sammen med en man ikke har lyst til at være sammen med, men af al respekt for sine medmennesker, den man har datet, børn og familie. Kan man så ikke lige sidde sig ned og snakke om tingene. Hvad er der blevet af det?
Hvad er der blevet af, at man tager udfordringen op? Ser hvad der sker og lige giver det en chance før man vender sig og går. Selvfølgelig er der mennesker der er mere fantastiske ude i verden, det VIL der altid være, men husk at det går begge veje...

Er det blevet en verden af hurtige løsninger? En verden af, nå hun er sgu lidt kedeligt i aften, jeg finder en ny. Af verden af at man ser problemerne, for man ser hvad det kunne blive. Jeg synes det er synd, uendeligt ærgeligt at folk ikke ønsker at ligge mere i hinanden som mennesker. Vælge hinanden til, istedet for at vælge fra. Se hinanden lidt mere i øjnene og forklar dem dog hvorfor man træffer det valg at vælge dem fra. Det er det mindste man kan gøre....Og er det ikke det man selv ønsker? At blive behandlet med respekt? Er det ikke det man ønsker der skal ske for allle? For sine børn, når de bliver voksne?

Jeg siger ikke at jeg er perfekt, jeg øver mig i at blive bedre hver eneste dag og øver mig meget i hvordan jeg kommunikere til folk i min hverdag. Nogle gange er det bare for nemt at sidde og gemme sig bag en tlf eller en skærm, afslutte noget fordi det bliver lidt for indviklet. Det behøver jo ikke være indviklet, alt afhænger af den måde du ser tingene på. Kig nu på den du sidder og snakker med, tag hen til ham eller hende. Snak om tingene og hold ud, tag tingene som de kommer.

Det ER så ligetil: vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig....

torsdag den 14. januar 2016

Almost 4 years now...

How times fly.... ITS ALMOST 4 YEARS, its crazy...

Its been almost 4 years now. Abigails turns 5 next month and we are so busy almost everyday, that I sometimes wonder how fast everything goes and how much we must treasure every single moment we have in life. It might be over within just a second.

I have been writing about getting a divorce before, but Im going to mention it again, because still after 4 years it can break my heart thinking about it. Not that I want to go back, it didn't work out for us, but because I lost a lot getting a divorce. Not only a husband, but also a family, a relationship, friends, my house, all the things I moved from Denmark to the states, are still in USA and I might never get them back. I miss my dogs almost everyday, nothing can really replace them. Loosing everything and starting from 0, actually gave my a life lesson, that I will keep in my heart forever and nobody will never really understand the way I live or the choices I made for Abigail and me, because they never walked in my shoes and they never will. All I ask for is to listen when I tell my story and I promise you I will listen to yours.

Abigail still sees her father, he is a good dad and he loves her very much. We talk or text a couple of times every week, Abigail likes to talk with him on Skype or FaceTime. She is going to visit him this summer and I think its going to be great for them to have the summer together. It's going to be difficult, but still, he sees her 2 months and I have 10 months, I think I can survive, I did it before, but its just as difficult like the other times, that doesn't really get easy.. I still deep down in my heart think that it's the right thing for her to see her dad and to know that she has a absolutely amazing family in the States, who loves her, just like we love her here in Denmark. I really don't want her to have to search for her family one day or ask questions where is is from. She knows and she is until now perfectly fine with it.

The funny thing is, right now at this moment, I'm doing better then I never have imagined. I just got the dream position as a RN in home care. Its wonderful, and I love it. I never dreamed about loving this specific job, but I do and I love my co-workers too. I have been educated as a RN for 10 years this summer, can you believe it? 10 years... Lucky my co-workers didn't believe me, when I told it, they say I still look so young :) Not to mention my BF... I don't want to jinx it, but he is HANDSOME... and tall... ( Yes you might read this)

I truly deeply LOVE my life right now, I have nothing to complain about, I got everything I dreamed about. So I'm going to create some new dreams, thats the fun part of life, creating new dreams...