lørdag den 21. juli 2012

Flyt dig!

Flyt dig, ikke til siden eller bagud, men flyt dig så du ikke står i vejen for dig selv:) Sådan lyder en umådeligt irriterende reklame i radioen for tiden, eller det vil sige sådan nogenlunde på den måde. I starten blev jeg en smule småirriteret, men på mange måder har reklamen jo ret, ikke bare i måden at sælge sit produkt på, men også når jeg tænker over hvordan mit liv har været her det sidste års tid. Jeg rammer snart årsdagen for hvornår jeg kunne have boet i USA i 2 år. Jeg er ikke sikker på om det rammer hårdt, men det rammer mig alligevel på en eller anden måde.
For jeg har flytte mig, rigtigt mange steder hen, og nu er jeg et sted hvor jeg gerne vil blive for en tid. Udlængslen ligger stadig dybt i mig, men jeg hverken kan eller vil rejse nogen steder lige nu.
Danmark er for mig et sted hvor jeg kan få lov til at være mig igen, lige nu. Jeg har flyttet os herhen hvor jeg kender tingene og jeg stoler på systemet. Tingene er faldet i hak fra dag 1 og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det nok var meningen, når dørene åbner sig en efter en, når man går den rette vej. Den anden vej var fyldt med bump og blinde veje, som ikke førte til vækst eller åbnede døre jeg kunne bruge til noget.
Utroligt nok er jeg mere afklaret end de fleste går og tror når de spørger mig, jeg kan også godt se at jeg "burde" gå rundt og sørge over en skilsmisse, men når den nu for mig er lykkelig og jeg er glad, så kan jeg ikke rende rundg og lade som om jeg er ked af det. Og jo, jeg har det da svært nogle dage, men mest fordi jeg er lidt usikker på om alt nu går som det skal, om vi nu kan klare os, om nu jeg får den familie jeg så gerne vil have. Men jeg stoler på at det her er en læreprocess jeg skal igennem og lytter efter hver dag om jeg har det godt i maven med mit vælg og jeg har endnu ikke været usikker på at vi er flyttet hjem. Jeg savner ikke USA, systemet eller det jeg havde, for der var ikke noget, der har større værdi end de værdier jeg har i Danmark. Jeg har taget mine ked af det dage i USA, jeg har grædt mine tårer og tænkt alt igennem hvad der skulle tænkes igennem.
Nu ligger min vej åben, jeg står ikke længere i vejen for min egen lykke. For jeg er glad lige nu hvor jeg er her, med den familie, de venner, veninder og det land som jeg elsker af hele mit hjerte...

Ingen kommentarer: