Nu har jeg boet i USA i over 1 1/2 år. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at det var nemt og hvis jeg skrev at alt altid var godt. Det er svært at flytte til et andet land, rigtigt svært, nogle gange så svært at jeg mest af alt har lyst til at tage flyveren hjem.
Jeg har svært ved at sætte fingeren på, hvad der er det sværeste og hvor den største udfordring er, men hver dag bliver det en lille smule nemmere. Da jeg tog valget om at flytte, vidste jeg godt at det ville blive hårdt, men jeg tænkte også at hvis nogen kunne, ja, så var det mig.
På mange områder handler det om at være stærk og det er derfor jeg har lavet overskriften, mælkebøtten. Den titter frem de mest mærkelige steder, fordi den er stærk og fordi den kan tilpasse sig. Hvilket på mange områder beskriver de egenskaber man skal besidde hvis man skal overleve at rykke rødderne op og flytte til et andet land.
Min allerstørste frustration er lige nu at jeg har dumpet min sygeplejerske eksamen herovre, 2 gange og jeg har pt ikke modet på at starte igen. Mælkebøtten i mig, har opstartet et nyt lille firma, som giver mig glæde i hverdagen og giver mig en anden identitet end at være mor og hustru. For mange kvinder er dette en livsstil herovre, jeg ville ønske at jeg kunne finde fred og være i nuet med de 2 roller. Sagen er bare den, at jeg har så meget mere at give end det. Jeg har gået hjemme med min datter nu i 14 måneder og før den tid, havde jeg været arbejdsløs i ca 18 måneder. Hver eneste dag der går bliver jeg mere motiveret til at få et arbejde og til at lave noget i mit liv der kan give mig mening og fylde. Mange ville måske sige, jamen giver din datter dig ikke mening og fylde, mit svar er, hun giver mig alt den mening, fylde, varme og kærlighed, mere end jeg nogensinde kunne ønske mig. De der er mødre ved hvad jeg taler om, når jeg taler om at have noget der er mit og noget gå op i. De fleste danske kvinder arbejder og har deres et års barselsorlov, når den er ovre, føler de fleste sig klar til at skulle arbejde igen. Jeg er nu nået til det punkt at jeg rigtigt gerne vil ud og møde andre, lære området at kende og skabe en omgangskreds her i området.
Jeg er så småt ved at finde nogle jeg kan "hænge" ud med, men dem jeg betror mig til er stadig i Danmark. Jeg har et billede stående, eller dvs jeg har op til flere billeder stående af mine veninder og jeg tænker på dem hver eneste dag. De er elsket og værdsat mere end nogensinde. Jeg føler ikke at jeg har mistet dem, teknologien bliver bedre og bedre og der er så mange måder vi kan snakke sammen på.
Min familie savner jeg også, men jeg føler også at vores forhold er så meget bedre, vores fokus er blevet på at have det godt sammen og nyde tiden sammen, i stedet for endeløse diskutioner som ikke førte til noget andet at folk blev kede af det. Jeg elsker at vi kan snakke sammen på skype og når jeg nu får det der længe ventende job, ja, så kan jeg måske komme hjem lidt oftere.
Hvis du læser det her, sidder i udlandet og er lidt ensom eller ked af det, er du velkommen til at kontakte mig, ligesom der er så mange som har tilbudt mig det samme. Altid gi mere end du tager.... Du er aldrig alene...
