Jeg vil være sygeplejerske igen....

Jeg vil være sygeplejerske igen. Jeg vil have mit job tilbage og lige nu synes det at være en umulig kamp med California Board of Nursing. Jeg startede ansøgningsprocessen for nogle måneder siden, men det kommer til at tage sin tid, da Slagelse Sygeplejerske ikke er godkendt i Californien... Lige nu er problemet at Californien ikke har modtaget det de gerne vil og Slagelse Sygeplejerske Skole siger at de ikke har mere at sende:/ Surt... Så lige pt afventer jeg brev fra Californien om at de ikke kan evaluere videre på min ansøgning. I går ringede jeg til dem, 18 gange i alt. Enten var der optage tone eller også blev røret lagt på, eller også havde de for travlt til at tage telefonen. Til sidst kom jeg igennem, for kun at tale med en i ca 2 minutter, hvorefter forbindelsen blev afbrudt... En smule frustrende, eller skal jeg skrive udfordrene for at lyde positiv??? Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre nu, være proaktiv og ringe til dem IGEN og spørge hvad det er de virkelig mangler... Jeg SKAL have den licens... Hmmm, well, måske jeg bare skal se tiden lidt an og se hvad deres næste træk er, om de virkelig ikke vil godkende uddannelsen. Ellers er jeg gået igang med at undersøge hvad det kræver at blive godkendt i Michigan istedet, hvilket er en hel anden process og det koster en del mere penge at få det den vej, da jeg skal igennem et privat bureau og det koster kassen!!! Hmm, jeg tror jeg venter og ser hvad de gør og krydser fingre for en smule held på min vej:)

Men ihhh, jeg savner faget meget og vil bare så gerne have gang i min karriere. Jeg har planer om at jeg gerne vil læse videre, læse en master og komme videre... En uge er hvad jeg giver dem........

Becoming a MOM....

Det er officielt, alle ved det, jeg har vidst det længst, jeg skal være mor, Aron skal være far. Vi skal være forældre. Arons mor og far skal være bedsteforældre, mine forældre skal være bedsteforældre igen. Min søster skal være moster for første gang, min lille bror onkel for 3 gang. Kian og Jakob skal have en kusine. Det vedrører lige pludselig alle hvad der foregår inde i min mave! Det er underligt, vildt, fantastisk, syrealistisk, skræmmende, sjovt og en million andre ting. Kan jeg forestille mig selv som mor? Ikke rigtigt, jeg føler mig ikke sådan. Men jeg må indrømme at jeg aldrig har haft det bedre i min krop end jeg har nu. Jeg vejer mere end jeg nogensinde har gjort. Det er nok de smukkeste 8 kilo jeg nogensinde kommer til at tage på, når det er skrevet, håber jeg at de ryger af med amningen. Der er mange følelser blandede, lige fra at være ked af det, til at være frygtelig lykkelig over at have muligheden for at kunne blive gravid. Der er mange af mine veninder der har haft svært ved det og det bliver ikke nemmere med tiden.

Jeg er nu 5 måneder henne, over halvvejs... Min mave er begyndt at vise sig og det i sig selv er fantastisk. Jeg synes selv jeg ser SKØN ud og nyder det, selvom en smule rygsmerter, driller mig engang imellem.

Men hvordan forbereder man så til at blive mor? Jeg tror ikke rigtigt at man kan forberede sig på hvordan det bliver, hvordan man vil reagere når barnet først kommer. Måden vi forbereder os på er at Aron har købt bøger kun fir mænd, det giver ham en hvis støtte at vide at der er andre derude der har det på samme måde som ham. Han hygger sig med at fortælle mig hvad han ved og har lært når han har læst i bøgerne. Jeg har også købt 2 bøger, plus tilmeldt mig en hjemmeside der hedder What to expect when you expect. Det er en rigtig god hjemmeside, som sender mig updates et par gange i ugen om hvordan babyen uvikler sig, giver gode tips om diverse ting omkring kost, træning, amning osv. Så er vi hvertfald forberedt på det område. Vi er også begyndt at købe babytøj, vi ved at det bliver en lille pige, så det har været skønt at kunne shoppe lyserødt tøj. Puslebord, kommode og seng er også købt. Vi mangler bare at barnevognen og klapvognen kommer fra DK:) Derudover kommer der en masse småting som vi skal have handlet ind. Når alt det er forberedt, hvornår kommer så øjeblikket hvor man bliver mor for alvor? Eller hvornår kommer følelsen af at være mor? Er det når man tager gravilitets testen? Når man kan se sin mave vokse? Når man føler det første spark? Eller er det når man holder sin baby i armene for første gang?Og hvad gør man hvis man ikke får følelsen? For mig tror jeg at den kommer snigende, lige så stille og roligt kan jeg mærke at jeg begynder at "vænne" mig til tanken og følelsen af at skulle være mor lige omlidt:) Jeg nyder selve graviliteten, at gå hjemme og hygge med at at lave billeder, skrive dagbog, blog, gøre rent, passe hundene osv. Ligeså stille kan jeg vænne mig til tanken om at vi omlidt er 3 :) Der er ingen tvivl om at ligemeget hvor meget jeg/vi forbereder os, så bliver det aldrig 100 procent godt nok, der vil komme overraskelser, men hvis vi bare er forberedte på det, så skal vi nok klare det :) Glæder mig....

LA NEWS

LA NEWS... 1-2-3 så skete der en hel del siden sidst. Lad mig se hvor skal jeg begynde!!! Først og fremmest fik jeg ENDELIG mit social security nummer, det dumpede ikke ind af døren, de havde simpelthen ikke mig registreret i deres filer på SS kontoret:/ Da jeg endelig kom ind på kontoret, gik der kun 2 dage og jeg kunne hente nummeret cool:) Så er det problem ude af denne verden. En anden ting jeg havde ventet på var mit GREENCARD, det dumpede ind af døren mens mine svigerforældre var her, skønt og det er grønt som lovet:) Herligt...

Så kom Sammy the weinerdog. En lille chocolade farvet tumling på under et kilo, tog begge vores hjerter, efter en måneds venten på at kunne hente hende, jo hun endelig i vores favn og hun er det sødeste jeg længe har set. Meeen lille Sammy havde separtionsansgt og skreg i vilden sky når vi skulle nogen steder, hverken Aron eller jeg kunne holde til at hun skulle være så bange når hun var alene, så vi hentede hendes bror Fred, eller Freddie som han bliver kaldt. I thule havde Aron og jeg en imaginær gravhund kaldet Fred, den fik skylden for mange ting som feks, den der havde spist de sidste chips mm, så vi måtte bare kalde ham Fred. Der er en verden til forskel på de to vapper, Fred er den store kluntede hund og Sammy er den lille hurtige med masser af fart... Det er det sjoveste og mest givende jeg har prøvet længe og de nyder hinandens selskab dagen lang, når de leger, spiser eller sover er de 2 om det hele :)

Jeg havde derudover den store glæde at have besøg af Frk. Duus i en hel uge, hun kom fra San Francisco til LA og derefter tilbage til SF for at tage hjem til DK igen. Det var skønt at have besøg fra DK, jeg nød hver enkelt dag, selvom jeg var træt tilsidst, det var nogle lange sightseeing/shopping dage. Fik set LA INK, Hollywood stjernenes huse, det berømte skilt, Walk of Fame og en masse shoppingmalls samt outlet stores:) Sejt. Duusen havde været elskværdig at tage et kilo lakridser med til den sultne lakrids spiser... SKØNT og TAK til Duusen...

Arons mor og stedfar kom derefter på besøg i 5 dage, det var en fantastisk oplevelse endelig at møde hans vidunderlige søde mor og hans stedfar Jim, begge er dejlige mennesker :) Nød hvert øjeblik med dem. Håber snart at kunne besøge dem i Michigan...

Næste events for efteråret bliver roadtrip til Colorado Springs nu her om små 2 uger:) November bliver måneden hvor Aron får at vide om han kan forblive i Air Forcen eller om de har besluttet at han skal forlade den. Aron er meget nervøs for dette, han synes det er svært ikke at vide hvilket ben han skal stå på, om han skal smides ud eller om hans fremtid er sikret de næste mange år, for ikke at tale om den pension han ville gå glip af hvis de vælger at sparke ham ud, kan ganske godt forstå ham og forsøger at støtte op om ham så meget jeg nu kan. Jeg ville ikke ane hvad vi skulle gøre hvis han mister jobbet, så beder til at de beholder ham. Der skulle være gode muligheder for at de beholder ham, da han har gode papirer, har været i Afganistan mm, han er aldrig syg og består altid sine PT test med de bedste points. Beslutningen om at han skal forblive inde eller ude er allerede taget den 20 september, så nu skal tingene bare vendes hos de store herre før end at de " små" kan få deres skæbne at vide, så vi krydser fingre for at det er positivt, ellers må vi tage den derfra:)

Nu er det fredag weekenden står for døren og Aron kommer snart hjem, vi skal til stranden i weekenden og hygge os med hunnierne:)

Ha en fantastisk weekend derude i den store verden...

En af de der dage, hvor alting bare er noget hø!

Som man ville sige i jylland! Aghr ja, what a day. Ingenting lykkedes... Mit social security nummer er ikke dukket op endnu, jeg har ventet laaaaaang tid nu synes jeg selv. Man skal vente 3 uger fra man får sit Greencard og det er der gået nu. Hvis man ikke har fået kortet skal man ringe til et specielt tlf nummer og forsøge at forstå en dame som tror hun er med i en konkurrence for speedsnakkere eller i det midste lønnet efter hvor mange opkald hun kan tage i timen. Jeg forstod ikke et muk af hvad damen sagde og det eneste jeg fandt ud af var at det var håbløst. Derefter forsøgte jeg mig med et automatisk nummer, hvor en computer dame forsøger at forstå hvor man gerne vil stilles hen, men ak, den gik heller ikke, fik de samme 3 muligheder for omstilling ca 6 gange, før jeg gav op. NU tager jeg ind på deres kontor næste uge, så må de hjælpe mig der!!! Aghr, hvordan kan de snakke så hurtigt når de fleste der ringer ind er udlændinge og deres sprog er måske ikke lige deres 1 sprog, det kan godt være de gør det hver dag, men det er jo første gang jeg ringer! Dårlig service.

Jeg har derudover forgæves forsøgt at sælge min kære seng, men efter at være blevet brændt af 3 gange nu har eg opgivet at sælge den og har foræret den væk til min venindes søster, som har mere brug for den end nogen anden, det er en god ting.

Alle mine pensionspenge skulle gerne snart stå på min konto, for mig i min stuation er det mange penge, men ak, de er heller ikke gået ind endnu. AGHR....

Alle vores penge fra Air Forcen, det såkaldte "KONE bidrag" er heller ikke gået ind endnu, fordi en eller anden klovn fra Thule har klokket i den og ja, ingen penge siden marts. Nu skal vi så igennem hele møllen herfra igen! ØV.

Men heldigvis, så er jeg sund og rask, jeg har en dejlig mand som lige er smuttet ned i fitnesscenteret for at træne og han elsker det. I weekenden har vi cyklet ved Venice Beach og jeg har fået den fedeste tøsecykel cruiser til at trisse rundt på når han ikke er hjemme.

Der er 6 dage til at min veninde Lisbeth kommer til LA

12 dage til at Sammy må komme hjem

15 dage til at Arons mor og stedfar kommer til LA

17 dage til en anden veninde kommer til LA

og imorgen kommer mit social security nummer garenteret med posten, min pensionspenge står på min konto, alle pengene fra Air Forsen er gået ind, nøglerne som er blevet væk i posten til min nye lejer dukker op på mystik vis og alle er glade:)

Glædelig første Amerikanske Laborday!

SEND MERE LAKRIDS TAK....

Åhhh, jeg savner Lakrids idag. Jeg har KUN en pose lakrids tilbage i mit skab og jeg vil gerne spare... Heldigvis kommer min skønne veninde til LA om kun 12 dage også er der mere lakrids, eller bare dansk slik generelt. For hvad sker der lige for Amerikansk slik? Øv, det er tarveligt og smager underligt, eller er det måske bare fordi jeg ikke er vant til det? Hmmm. Nå, men har fundet ud af at IKEA, har marinerede sild, ikke at det hjælper på lakrids trangen, men det er altid noget at jeg kan få det. Derudover har de shake and bake rugbrød, knækbrød og müsli. UHM.... Yummi... Det er bare klasse.

En helt almindelig dag i LA idag, solen skinner fra en skyfri himmel, bilerne suser forbi ud på HIGHWAY 405, som om de aldrig ville stoppe. BOOOOM, for ca en time siden var der en ulykke lige udenfor døren, to biler kørte sammen, heldigvis skete der ikke noget med dem der sad i bilerne, men begge biler har det ikke godt lige nu... Er lige kommet hjem fra YOGA, fantastisk time idag, men er stadigvæk en smule træt. Min fantastiske dejlige mand har bestået sin PT test med topkarakterer, så han skal ikke op før om et år igen, ellers ville det have været om et halvt år. I aften skal vi ud for at spise og fejre det flotte resultat. Indtil da tror jeg lige at jeg nupper en lur, hehe, luksus at være "arbejdsløs", selvom det kripler i fingrerne for at komme ud i arbejdslivet igen, vil jeg alligevel nyde mine små naps, snart er det slut med dem...

Så gør det dog istedet for at sidde der og tænke over det

Hvorfor gør du det ikke? Hvorfor gør folk ikke bare det de gerne vil? Hvad er det der er så svært ved at tage en beslutning og bare gøre det... ? Det er en af de ting i livet der kan undre mig allermest. Motivation, er det det man populært kalder det? Det er såre simpelt, istedet for at bruge en million timer på at tænke over om man skal gøre det, jamen, så gør det og find af om det virker for dig, hvis ikke så gør noget nyt. Flyt dig hvis du står i vejen... Måske hænger motivation sammen med at tage beslutninger? Jeg tænker tit over mennesker, der bare har et mega drive, der bare gør ting, der har besluttet fra de var små at sådan vælger de at leve deres liv, det er sindsygt fascinerende at læse om, de bliver bare ved også selvom de står i vejen eller er blevet kørt over en million gange, de rejser sig og går videre, lærer af deres fejl, børster støvet af også videre ud i verden. Det er det nemmeste i verden når beslutningen er taget og man er på vej, for der er ikke andre muligheder end bare at gå i den retning man har valgt indtil man finder hvad man søger. Det er så såre simpelt og det kan bruges i alt hvad man gør, alt hvad man vil og ligemeget hvor man gør hen. Lev det liv du gerne vil og du skal ikke nøjes med mindre, rejs dig og find en ny vej, hvis den du går på ikke er god nok og gør det idag...

Hvornår elsker du mest???

Hvornår elsker jeg mest? Igår havde jeg det mest uheldige uheld, jeg smækkede den store tunge dør i vores soveværelse med alt min kraft ind i to fingre på min venstre hånd, det gjorde så vanvittigt ondt at jeg selvfølgelig begyndte at tude og satte mig på trappen ned til køkkenet. Aron kommer op fra kælderen og bliver naturligvis helt vildt bange for at se mig sidde der stortudende og forsøger strakts at hjælpe mig med frosne ærter og isposer. Da vi sidder der og jeg giver ham et knus, ja, så elsker jeg mest, allermest i hele verden, for han vil gøre alt for mig og han er der bare 110 procent i sådan en situation uden at gøre grin med mig eller at neglicere min smerte i mine to fingre. Som en engelsk døende kraftpatient engang sagde til mig: I collect moments. Jeg samler på minder og hvorfor ikke samle på minder hvor man elsker allermest? Hvornår elsker du mest?