Michigan is like coming home to a home I didn't know I had....

Michigan is like coming home to a home I didn't know I had.... Det er virkelig sådan jeg har det. Jeg elsker at være her, her er vidunderligt. Naturen er enestående og menneskerne er helt fantastiske. Jeg ved ikke hvad jeg fik tiden til at gå med i Los Angeles eller hvorfor folk gerne vil bo der, midt i forurening og ca 10 millioner naboer. Måske er de fordi jeg er født og opvokset laaangt ude på landet, med en mark som nabo og 11 kilometer til den nærmeste "store" by. Jeg føler mig vildt heldig at vi kan bo her tæt på Arons forældre, at vi har fundet den bedste fødselslæge og et sødt lille hus som skal danne grundlag for Abigails første hjem. Godt nok har vi ikke meget plads, fremtiden er usikker, men vi har det godt og her er trygt og rart iforhold til storby liv... JEG ELSKER AT VÆRE HER....

Du betyder mere end du tror....

Du betyder mere end du tror... Ja, dig, dig der læser det her, der ligger på mine billeder, der følger med, kommer med kommentarer til mine nogle gange lidt desperate status opdateringer. Du betyder mere end du tror, fordi jeg sidder herovre i Michigan og ikke har meget andet netværk lige pt, end dig og de andre... Det varmer mit hjerte når jeg hører fra dig, lige meget hvor meget vi har talt sammen før, så ved jeg at du er der, altid og hvis jeg ikke hører fra dig i noget tid, en uge, en måned eller måske et år, så ved jeg alligevel at du er der. Jeg savner dig at kunne ringe til dig, at se dig smile og høre din stemme, men vores veje går ikke altid samme vej. Det betyder ikke at jeg ikke altid vil være der, for det vil jeg. Jeg er trofast og vedholdende lige meget hvor i verden du er og hvor i verden jeg er, så vil jeg aldrig glemme dig, så gæem ej mig. For du har en plads og du har rørt ved min sjæl og mit hjerte, så bliv og du vil aldrig fortryde at du valgte at være min ven....

Bitter Sweet USA...

Efter en lang tur tværs over USA, er vi endelig nået til det kolde nord og har holdt hvis jul/nytår sammen med Arons dejlige familie :) Skønt at være nær nogen man holder af, så føler man sig lidt mere hjemme. Californien føles kold selvom der var varmt, men Michigan føles varmere selvom her er koldtt og det sneer:)

At køre gennem USA, giver anledning til mange tanker om landet som helhed, men også ens egen rolle i det store univers. Der bor ca 310,574,869 mennesker i USA og jeg er ikke engang sikker på hvordan tallet udtales. Det er vanvittigt mange når man tænker på at jeg kommer fra Danmark hvor der er ca 5,5 millioner mennesker!!! Gennemsnits lønnen for en familie der bor i dette område er 38.000 dollars, OM ÅRET... Ja, du læste rigtigt 38.000 dollars for en familie om året... Naturligvis betales der ikke så meget i skat, men der er bare ikke plads til meget luft i økonomien ved siden af, hvis familien feks har 2-3 børn, eller flere, der skal betales for forsikring, skole mm. Jeg ved ikke hvad gennemsnittet var i Los Angeles, men den må bestemt være højere end her. Alt er anderledes fra Los Angeles til Michigan, ikke kun de mennesker der bor her, men også huse, bygninger, træer, naturen, renheden af vand/luft, ja, faktisk mere eller mindre alt. Det skal ikke være nogen hemmelighed at både Aron og jeg er MEGET gladere for at være her, selvom indkomsten falder, der er længere til ting, som feks et fitnesscenter. Det er bare mere os at bo et sted hvor vi kan trække vejret uden at skulle tænke på luftforuregning, eller at skulle filtrerer vandet inden vi drikker det.

Vi har fået en lille træhytte som ligger ud til en stor sø, der nu er frosset til. Vi kan se isfiskerne små huse på søen og der er flere snemobiler der suser forbi hver dag. Her er vilde kalkuner på vejene og i bedstemors have, hvor der også er spætter, mange forskellige typer og arter, som jeg aldrig har set før. Det er ret sjovt at bruge tid på at sidde og kigge lidt på de små fugle og hygge sig med en kop the...

Man kan for tiden se vores situation på mange områder, lige fra at vi er i den mest elendige situation for intet ser ud til at lykkedes for os og vi ikke har meget held på vores vej, til at vi er de mest heldige mennesker på jorden som pt har tid til bare at være os to i en træhytte nordpå:) Jeg vælger at se på livet, positivt, for hvad ellers kan jeg? Det ville være intet andet end miserabelt at vælge den anden løsning. Tænk engang at vi har så meget tid nu her til at forberede os til at blive forældre, ja, der er nogle småting som ikke lige går efter planen, men hvornår går noget nogensinde efter planen? Ikke ofte vel? Vi har hvad vi har brug for lige nu, et sted at bo, mad, hinanden og de ting vi har brug for mht babyen:) Så alt i alt har vi ikke brug for meget andet end det:) Naturligvis skal vi finde ud af en del ting her den kommende tid, men det er ikke værd at stresse over mere end højst nødvendigt, det er ikke sundt for babyen anyway:)

Jeg tror på at ting sker fordi der er en mening med det og meningen er at vi skal være her i Michigan lige nu, der hvor Arons familie og venner er til at støtte og hjælpe os nu hvor babyen kommer. Det ville ikke være ligeså fedt at være i Californien, hvor vi ikke kender så mange. Jeg ville naturligvis gerne have at min familie var tæt på også, men man kan ikke få det hele.

Jeg elsker at være her, jeg elsker Arons familie, stedet hvor han kommer fra, er bare så skønt. Så mit Amerika er for tiden mere sweet then bitter.... :)