Godt Nytår.... Og hvad nu?

Idag er dagen hvor alle formentlig ligger med tømremænd... Godt det ikke er mig. Livet med en baby er bare anderledes og når man ikke lige har familie i nærheden, kan man ikke bare tage ud for at feste. Jeg er ikke et sekundt i tvivl om jeg meget hellere vil vågne op uden tømremænd, til lyden af en glad baby som pludre løs. Livet som single var hæsligt, men der var også en masse sjove stunder. Det eneste jeg rigtigt savner er min træning, som var min store passion før, jeg trænede gerne et par timer hver dag, men nu tager det en evighed bare for at komme ud for at løbe. Jeg var ude at løbe igår, men av mine ben (skinneben) idag. Vejret er dårligt og vi afventer en stor storm.

Mit humør er lidt blandet på denne nyeste dag. Dagen vækker mange tanker om hvor en liv skal gå hen og hvor vidt man er nået i sit liv. Jeg mangler stadig at få min sygeplejerske licens og den er stadig ikke i hus, det gør min en smule deprimeret og jeg håber og beder inderligt til at jeg får den i år. Jeg bliver skør af at gå hjemme, jeg er træt af min hverdag, selvom jeg på samme tid ELSKER at være sammen med Abigail. Der er mange ensformige dage, som virker uendeligt lange og kedelige. Motivationen til at studere burde være der, men jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har rørt min bog. Den står fremme og min datter har åbnet og lukket den flere gange, jeg må hellere starte idag, hvor der er 26 dage til min eksamen. Jeg skal gå i skole her om en uge og jeg glæder mig VIRKELIGT meget. For den første gang skal jeg ud for at lave noget som jeg virkelig holder af. Så mon ikke min motivation vender til bage stille og roligt. Det håber jeg:) Jeg er nemlig ret træt af at gå hjemme..... Hvor utroligt det end lyder.