Jeg måtte bide min kækhed og ord i mig igen. Bitter var jeg flere måneder efter... Jeg løb ind i problemer lige fra starten. Min datter var sulten da hun kom ud og min mælk løb ikke til før på 5 dagen, hvilket resulterede i en MEGET sulten og skrigende baby. Vi måtte supplere med mælkeerstatning og på det tidspunkt var jeg rimelig ligeglad efter fødsel og ingen søvn i en uges tid, skulle hun bare have mad... Jeg var træt, rigtig træt. Da der ikke kom nogen mælk, var jeg nød til at lade hende amme meget og pumpe mælk på det andet bryst på samme tid. et noget ømt syn med en baby på det ene bryst og en pumpe på det andet, mens min mand lavede mad og sørgede for at jeg fik vand at drikke hver gang. Mine brystvorter var ødelagte næsten med det samme og jeg krummede tæer når hun lagde sig til ved brystet. Det var med meget blandende følelser jeg fortsatte. Jeg måtte bruge en suttebrik, alverdens cremer mm. Efter nogle måneder fik jeg den første ud af 5 brystbetændelser, høj feber og jeg var alene med 2 hunde, ny baby i vintermånederne i nord Michigan.
Og hvor blev alle følelserne af? Hvor blev den der, ihhh, hvor er det fedt at amme følelse af? Den kom, undskyld mig, sku da aldrig. Jeg synes det var pisse hårdt, jeg græd tit, var alene og synes at det hele bare var noget hø. for jeg ville gerne lære at elske det? Jeg ville gerne have den der fede følelse alle blade skriver om, den kom bare aldrig. Jeg hadede det virkelig.
Reddet blev jeg af sutteflasken... Min kære svigermor og jeg gik i skarp sutteflaske træning efter 2 måneder, for så kunne jeg i det mindste for en pause nu og da. Og hvilken lettelse, da hun endelig ville tage den? Pludselig blev jeg mere fri og vi kunne tage steder uden jeg skulle sidde og gemme mig under mit ammeforklæde hver gang. Jeg var naturligvis en smule afhængig af pumpen, men det var hvad det var, jeg havde nu en lille smule mere frihed og kunne nu kigge min datter i øjenene når hun spiste, hvilket for mig var en langt større mulighed for at se og lære hende at kende.
3 måneder var nu gået, jeg fik brystbetændelse igen og mine tænder føles som et sandt sensitivt medium, som ringede af smerte hver eneste gang jeg ammede, eller satte punpen til. Det skal siges ta jeg ALDRIG har haft problemer med mine tænder før jeg begyndre at amme og av for den, jeg lærte sandheden at kende da jeg gik til tandlæge og blev beordret rodbehandling, smertestillende og antibiotika i 10 dage. Dette var dråben da fik det hele til at gå i vasken. Min mælkeforsyning blev så forringet at min datter vågnede hver 2 time nu og ville spise. Jeg var dødtræt igen og nåede aldrig at komme ovenpå efter hver antibiotika behandling, Abigail blev også syg hver gang, hvilket resulterede i at jeg nu efter ca 4-5 måneder gik over til mælkeerstatning. Og hvilken lettelse var det for os alle? Jeg ammer nu 4-5 gange og dagen og giver hende mælkeerstatning samme antal gange. Jeg har langt langt mere overskud, skattepigen sover nu meget bedre.
Der er så mange delte meninger om amning og hvad der er det rigtige. Jeg har siddet til mange møder både med gravide og ammegrupper, hvor de kigger mærkeligt på en hvis man ikke lige elsker at amme. Hvor er så alle de andre der har det på samme måde som mig? Der må da være nogen der synes det samme og har haft en hårdt ammestart eller bare nogle problemer som gjorde at de ikke kunne forstætte? Jeg bliver kigget mærkeligt på, hvis jeg siger at jeg har brug for en pause, for det har jeg, det er benhårdt arbejde.
Nu nyder jeg min tid med Abigail, vi hygger når hun gerne vil amme, for jeg har overskud til det. Jeg nyder at hun sover mere, dvs jeg sover mere og alle i huset for noget mere søvn.
Fred være med det, det var og er nok den største skuffelse at man ikke bare kan elske noget som man troede man ville elske.
6 kommentarer:
Nej - man skal ikke elske amning og det er ikke ALLE der kan amme. Kender efterhånden flere der ikke kan/har kunnet end kvinder der har ammet. Det er stærkt overvurderet og det lidt jeg nåede at amme var hverken hyggeligt, romantisk (som man ellers ofte får malet et billede af at det skal være) eller behageligt. Jeg overvejer kraftigt ikke engang at prøve med den næste, men bare at tage flasker fra starten.
Æv, hvor er det ærgeligt at høre kære Pernille. Du er virkelig kommet ind i ammehelvede, som er den verden man automatisk træder ind i, når man bliver mor. Alt kommer til at dreje sig om at amme og at det er det eneste rigtige for ens barn i følge alverdens undersøgelser. Det giver selvfølgelig også god mening at amme, hvis man kan, da det er det mest naturlige. I Danmark og USA for den sagsskyld, har vi dog nogle af de bedste erstatningsprodukter, som er så tæt på modermælk, at børn kan vokse op og få helt almindelige sunde børn uden svækkede immunforsvar.. Boede vi i Afrika var det jo en anden sag, da der ville være et større behov for at styrke barnets immunforsvar fra første dag af...
Jeg valgte allerede på anden dagen at droppe amningen, da der heller ikke kom meget mælk ud og min søn var meget sulten. Det var en svær beslutningen, men det gjorde beslutningen nemmere, da jeg oplevede ham mæt og tilfreds. Siden da har han taget 2 kg på på 7 uger og vokset 5 cm, så jeg er ret sikker på, at han ikke mangler noget. Med flaskerne kan hans far også hjælpe til dvs. jeg ikke bliver kørt træt og har langt mere energi i hverdagene til vores søn...
Efterhånden kender jeg også flere og flere i egen omgangskrede, som ikke har kunne/ville amme og jeg kan hilse og sige, at deres børn ikke er mere syge end andres og er vokset op og er glade og tilfredse børn.
Jeg er personligt selv stoppet med at lytte på dem, som har en negativ holdning til mig og amning. De skal ikke selv leve med et barn, der er sulten og utilfreds, det skal jeg... og jeg kender mit barn bedre en dem og han virker tilfreds og glad, og det er vel det vigtigste... Så kan dem, der elsker at amme fortsætte med at gøre det, men jeg er glad for vores sutteflasker og de op til 8 timers søvn jeg får om natten :-)
Hej søde Pernille
Igennem mit arbejde møder jeg selvfølgelig denne problematik igen og igen. Her er spørgsmålet fra starten af: "ønsker du at amme, eller hvad har du gjort dig af tanker?". Ikke alle kvinder finder amning lige spændende. Ikke alle kvinder er ens på det område. Nogle har et stort og brændende ønske om amning, men møder en del forhindringer og udfordringer på deres vej, som får dem til at sætte spørgsmålstegn ved amning. For andre er det let som en leg, og det er ofte denne gruppe der ikke kan forstå hvor alle problematikkerne i amning kommer fra.
Der er skrevet lange bøger om amning, da det er en stor stor verden.
At vælge flaske er ikke et dårligt valg. Der vil altid være fordele og ulemper, lige meget hvad du vælger. Om du så havde valgt flaske fra starten af, havde det været det rigtige for dig. Du skal ikke tvivle på dit valg - det er jo det der fungerer allerbedst for dig og din familie.
Du kan roligt klappe dig selv på skulderen for den indsats du har ydet, mange havde givet op langt før i den process du har været igennem. Jeg synes det er flot at du har formået at malke ud, så hun trods alt har fået din mælk. Men som andre har nævnt, så er erstatningerne virkelig gode i dag.
Så Nej, man SKAL ikke elske amning!
Ihhh, hvor blev jeg glad for at der er nogen der har svaret på dette:) Dejligt. Jeg havde virkelig brug for at smule opbakning og hører om der var nogen derude der havde det på samme måde og ikke bare kiggede mærkeligt på mig, eller kom med frække kommentarer når man ydrede sin mening. Jeg ammede Abigail fuldt ud til hun var 4 måneder og jeg er godt tilfreds. Jeg er også mere glad for de hygge stunder når hun gerne vil amme nu.
Men når vi ligger og hygger og hun tager sin flaske, så kigger vi hinanden i øjnene og hun smiler, så ved jeg at jeg har gjort hvad jeg kunne :)
Tak for alle de dejlige svar :)
Jeg synes virkelig, at du har kæmpet godt, søde. Men det er også en kamp.
Jeg troede egentlig også, at det var noget, som kom naturligt og det var lige ud af landevejen, men det var det bare slet ikke. Altså, nu fik vi så heller ikke den bedste start og jeg fik også kejsersnit, men Isabelle var bare slet ikke interesseret i amningen. Kæmpede virkelig og til sidste gav jeg op. Jeg malkede dog ud til hende i 2½ månede. Havde ikke så meget mælk, men nok til to måltider, så følte at det var bedre end ingenting. Hvis vi er heldige at få endnu et barn, så er jeg meget i tvivl, om jeg orker at tage kampen op igen.
Jeg synes virkelig, at du har kæmpet godt, søde. Men det er også en kamp.
Jeg troede egentlig også, at det var noget, som kom naturligt og det var lige ud af landevejen, men det var det bare slet ikke. Altså, nu fik vi så heller ikke den bedste start og jeg fik også kejsersnit, men Isabelle var bare slet ikke interesseret i amningen. Kæmpede virkelig og til sidste gav jeg op. Jeg malkede dog ud til hende i 2½ månede. Havde ikke så meget mælk, men nok til to måltider, så følte at det var bedre end ingenting. Hvis vi er heldige at få endnu et barn, så er jeg meget i tvivl, om jeg orker at tage kampen op igen.
Send en kommentar