Det er officielt, alle ved det, jeg har vidst det længst, jeg skal være mor, Aron skal være far. Vi skal være forældre. Arons mor og far skal være bedsteforældre, mine forældre skal være bedsteforældre igen. Min søster skal være moster for første gang, min lille bror onkel for 3 gang. Kian og Jakob skal have en kusine. Det vedrører lige pludselig alle hvad der foregår inde i min mave! Det er underligt, vildt, fantastisk, syrealistisk, skræmmende, sjovt og en million andre ting. Kan jeg forestille mig selv som mor? Ikke rigtigt, jeg føler mig ikke sådan. Men jeg må indrømme at jeg aldrig har haft det bedre i min krop end jeg har nu. Jeg vejer mere end jeg nogensinde har gjort. Det er nok de smukkeste 8 kilo jeg nogensinde kommer til at tage på, når det er skrevet, håber jeg at de ryger af med amningen. Der er mange følelser blandede, lige fra at være ked af det, til at være frygtelig lykkelig over at have muligheden for at kunne blive gravid. Der er mange af mine veninder der har haft svært ved det og det bliver ikke nemmere med tiden.
Jeg er nu 5 måneder henne, over halvvejs... Min mave er begyndt at vise sig og det i sig selv er fantastisk. Jeg synes selv jeg ser SKØN ud og nyder det, selvom en smule rygsmerter, driller mig engang imellem.
Men hvordan forbereder man så til at blive mor? Jeg tror ikke rigtigt at man kan forberede sig på hvordan det bliver, hvordan man vil reagere når barnet først kommer. Måden vi forbereder os på er at Aron har købt bøger kun fir mænd, det giver ham en hvis støtte at vide at der er andre derude der har det på samme måde som ham. Han hygger sig med at fortælle mig hvad han ved og har lært når han har læst i bøgerne. Jeg har også købt 2 bøger, plus tilmeldt mig en hjemmeside der hedder What to expect when you expect. Det er en rigtig god hjemmeside, som sender mig updates et par gange i ugen om hvordan babyen uvikler sig, giver gode tips om diverse ting omkring kost, træning, amning osv. Så er vi hvertfald forberedt på det område. Vi er også begyndt at købe babytøj, vi ved at det bliver en lille pige, så det har været skønt at kunne shoppe lyserødt tøj. Puslebord, kommode og seng er også købt. Vi mangler bare at barnevognen og klapvognen kommer fra DK:) Derudover kommer der en masse småting som vi skal have handlet ind. Når alt det er forberedt, hvornår kommer så øjeblikket hvor man bliver mor for alvor? Eller hvornår kommer følelsen af at være mor? Er det når man tager gravilitets testen? Når man kan se sin mave vokse? Når man føler det første spark? Eller er det når man holder sin baby i armene for første gang?Og hvad gør man hvis man ikke får følelsen? For mig tror jeg at den kommer snigende, lige så stille og roligt kan jeg mærke at jeg begynder at "vænne" mig til tanken og følelsen af at skulle være mor lige omlidt:) Jeg nyder selve graviliteten, at gå hjemme og hygge med at at lave billeder, skrive dagbog, blog, gøre rent, passe hundene osv. Ligeså stille kan jeg vænne mig til tanken om at vi omlidt er 3 :) Der er ingen tvivl om at ligemeget hvor meget jeg/vi forbereder os, så bliver det aldrig 100 procent godt nok, der vil komme overraskelser, men hvis vi bare er forberedte på det, så skal vi nok klare det :) Glæder mig....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar